BLOG

Vi er så glade

GUIDEN TIL NEURODIVERSITET, er udkommet i dag, og den er allerede tilgængelig som både lydbog og e-bog.
Den er blevet til med stor eftertanke og nysgerrighed sammen med min gode kollega Louise Meldgaard Bruun- gennem lange snakke og overvejelser, iskolde vinterdage der gled over i lyse forårsmorgener og sene aftener på Samsø, timer under parasollen på terrassen, koncentrerede weekender, skarpe diskussioner, zoom-møder over landegrænser, seriøse øjeblikke og mange grin over os selv og de normer, vi alle navigerer i. Vi har udfordret hinanden, vores egne antagelser og de faste forestillinger om, hvordan man “bør” tænke, være og klare sig i verden på. Hele tiden med ét formål for øje: at skabe større forståelse for forskellige hjerner – og for, hvordan mennesker sanser, tænker og lærer på vidt forskellige måder.

Vi har lyttet og lært af de mange neurodivergente, vi har mødt gennem livet – både i vores arbejde og privat – og af dem, der direkte har bidraget til bogen. Tak for jeres generøse delinger af erfaringer, perspektiver og indsigt – vi havde ikke kunnet gøre det uden jer. TAK – det er jer, der holder os skarpe ♥️

One size doesn’t fit all – og vi SKAL skabe rammer, der giver plads til variation og styrker, så flere kan trives og bidrage ♥️

Anne-Mette Langes BLOG

VORES NYE BOG: GUIDEN TIL NEURODIVERSITET udkommer 2. december, 2025

Vi har skrevet Guiden til neurodiversitet for at stille skarpt på, at vores hjerner er forskellige – og for at skabe forståelse og rammer, hvor flere får mulighed for at trives og bidrage.

Bogen viser, hvordan variationer i opmærksomhed, sprog, sanser, kommunikation og følelser former vores hverdag – og giver konkrete strategier og refleksioner til, hvordan rammer kan tilpasses forskellige hjerner.

Når det handler om hjerner, gælder én ting med sikkerhed: One size doesn’t fit all.

📘 Læs mere og forudbestil bogen hos https://dpf.

Forstå neurodiversitet og neurodivergens

Begreberne neurodiversitet og neurodivergens er noget, der bliver talt mere og mere om. Det er vigtige begreber at kende til, fordi de hjælper os med at forstå og værdsætte den naturlige variation i, hvordan mennesker tænker, lærer og interagerer med verden. Ved at forstå disse begreber kan vi begynde at skabe et mere inkluderende samfund, hvor alle kan trives, uanset hvordan deres hjerner fungerer.

Neurodiversitet er et begreb, der anerkender, at alle menneskers hjerner fungerer forskelligt. Det betyder, at der ikke er én “rigtig” måde at tænke, lære eller forstå verden på. Neurodiversitet inkluderer alle mennesker – både dem med typiske hjernefunktioner (neurotypiske) og dem, hvis hjerner fungerer anderledes (neurodivergente). Dette perspektiv fejrer mangfoldigheden af måder, mennesker oplever og interagerer med verden på.

Neurodivergens beskriver de mennesker, hvis hjerner fungerer på en anden måde end det, der typisk forventes i samfundet. Nogle mennesker tænker og bearbejder information på en måde, der skiller sig ud fra de typiske normer, ofte i forbindelse med tilstande som ADHD, autisme eller dysleksi.

Hvad betyder det at være neurodivergent?

Mennesker, der er neurodivergente, kan have måder at lære, tænke og interagere med andre på, som adskiller sig fra det typisk forventede. Disse forskelle kan medføre både unikke styrker og udfordringer i hverdagen betyder dog ikke, at de er mindre kompetente – tværtimod. Mange neurodivergente besidder unikke styrker og perspektiver. For eksempel kan personer med autisme have en særlig evne til at fokusere dybt og spotte detaljer, mens personer med ADHD kan have særlige evner til at tænke kreativt og finde utraditionelle løsninger.

Maskering og udbrændthed

Mange neurodivergente føler sig tvunget til at skjule deres naturlige adfærd og tilpasse sig samfundets forventninger, hvilket kan føre til stress og udbrændthed. At skulle “maskere” sine forskelle for at passe ind kan være udmattende og påvirke selvværdet negativt, fordi man ofte føler sig utilstrækkelig. Derfor er det vigtigt at skabe en kultur, hvor forskelligheder ikke kun tolereres, men også værdsættes.

Neurodiversitet i skoler og på arbejdspladser

Neurodiversitet er ikke et problem, der skal løses. Neurodiversitet er en mulighed for at værdsætte de mange måder, mennesker kan bidrage på. Skoler og arbejdspladser kan med fordel skabe inkluderende miljøer, hvor alle får mulighed for at bruge deres styrker. Når forskelligheder bliver anerkendt og støttet, skaber vi rammer for trivsel, hvor neurodivergente mennesker indgår som vigtige led og bidrager med nye idéer og værdifulde løsninger.

Ved at forstå og fremme neurodiversitet kan vi skabe et mere inkluderende samfund, hvor alle – både neurotypiske og neurodivergente – kan trives og bidrage med deres unikke evner.

Se mere på min hjemmeside om forløb til mennsker med neurodivergens. Neurodiversitet

Udarbejdet af: Anne-Mette Lange, klinisk psykolog, specialist i klinisk børne- og ungepsykologi.